Evaluering af skolens samlede undervisning
Som følge af ændringerne i Friskoleloven LBK. nr. 665 af
27/06/2005 skal skolerne fra august 2008 regelmæssigt gennemføre en evaluering
af den samlede undervisning. Skolerne bestemmer selv omfang og form af denne
evaluering.
Heraf følger:
- Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og
forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.
- Som led i undervisningen skal skolen løbende foretage
evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen danner grund/ag for, at
undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og
forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt ti/egner sig de
kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte slutmål.
- Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af
skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på
evalueringen.
- Skolen skal offentliggøre sine slutmål, delmål og
undervisningsplaner og resultatet af evaluering og opfølgningsplan på skolens
hjemmeside på internettet.
Kernen i den løbende
evaluering om elevernes udbytte af undervisningen er dialoger og samtaler mellem
lærere og elever i forbindelse med den daglige undervisning.
Regelmæssig underretning
om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen
Ø Der afholdes et årligt
forældremøde i august/september, hvor forældrene underrettes om det forestående
skoleår, hvad angår såvel faglige som sociale aktiviteter. Her drøfter,
kommenterer og vurderer forældrene klassens arbejde og samvær som helhed. Her
vælges også forældrerepræsentanter, der bistår klasselæreren ved eventuelle
arrangementer.
Ø Der er skolehjemsamtaler en gang
om måneden (minus august, december og juni). Her underrettes forældrene om
skolens syn på deres barns udbytte af undervisningen og skolegangen. På disse
møder etablerer og vurderer skolen og elevernes forældre det løbende samarbejde
sammen med eleven. Der vurderes på tidligere tiltag, der drøftes den aktuelle
situation og der aftales fremadrettede fokusområder.
Ø Derudover har forældre og lærere
adgang til efter behov og ønske at mødes.
Ø Fredagsbrevet bruges i vidt omfang til løbende kommunikation.
Ø Skolens tilsynsførende aflægger på
skolens generalforsamling mundtlig beretning fra tilsynsbesøgende, hvor hun et
par dage om året overværer undervisning rundt i klasserne. Beretningerne kan
også læses i årsberetningen og på skolens hjemmeside.
Ø Der gennemføres mindst hvert andet
år en undervisningsmiljøundersøgelse med deltagelse af skolens elever.
Ø Skolens leder og lærerne drøfter
hver 14. dag i lærermødet klasser og elever m.h.t. såvel faglige som sociale
forhold. Ved en hver beslutning om særlige tiltag overfor enkelt elever, grupper
eller klasser, underrettes de pågældende forældre før nye tiltag iværksættes.
Ø I forlængelse af ovenstående,
drøfter skolens leder og lærere emner og opgaver i skolens aktuelle
undervisning. Der afholdes et årligt dialogmøde, hvor personalet og bestyrelsen debatterer
aktuelle emner.
Årligt drøftes
Ø Skolens struktur,
elevsammensætning og årsplan
Ø Aktualisering af skolens Slut- og
delmål samt Undervisningsplaner
Ø Hvordan de udmeldte fokusområder
fra evalueringen af skolens samlede undervisning indgår i skolens dagligdag
Test og prøver
Ø I overbygningen bruges
regelmæssigt (diagnostiske) prøver i dansk, engelsk og matematik samt naturfag.
Ø Test indgår ikke som en sædvanlig
del af undervisningen i skolens øvrige fag, men inddrages om nødvendigt.
Ø Skolen
afholder terminsprøve og afgangsprøve i 9. klasse.
Dette er vores spæde begyndelse. Vælg klassetrin eller
aktivitet ovre til venstre!
Du kan også prøve at evaluere lidt på dig selv ved
at trykke på nedenstående link :-)
|